Derfor skal du stemme på Claus:

Hen over sommeren har vi hørt mange forslag til forbedringer af service niveauet i Allerød. Der er foreslået kunststofbaner til fodbolden og en ny svømmehal samt andre anlægsudgifter som nye plejehjem. Der er bare ikke råd til disse flotte valgløfter.

Virkeligheden i Allerød er, at der de næste mange år skal spares kæmpe million beløb på budgettet hvert år. I år ser det ud til at vi kan nøjes med en besparelse på 25-30 millioner, men det er så bare i år – og mon ikke der skal spares mere de kommende år, det er trods alt valgår i år.

Vi var ved sidste års budgetrunde vidne til et byråds flertal, der foreslog voldsomme besparelser på daginstitutionsområdet, resultat blev at der blev lukket fritidshjem og klubber, samtidig med at man udsultede børnehaver og vuggestuer økonomisk.

Når man så høre alle de flotte forslag som diverse partier vil love vælgerne, sidder vi i Kristendemokraterne tilbage med en dyb undren over hvorfra pengene skal komme.

Påtænker disse partier igen at forringe servicen for børnene og de ældre, eller har man en stor pose penge liggende et sted.

Kristendemokraterne vil prioritere mennesker før ting, så det bliver ikke os der lover alle disse nye anlæg. Vi har foreslået  et uanmeldt kasseeftersyn, og har med glæde set at Venstre har taget forslaget til sig.

Et gammelt ordsprog siger at man skal sætte tæring efter næring, hvilket blot betyder at man skal have pengene før man kan bruge dem. Det ville klæde partierne om de gav svar på hvor pengene skal komme fra før de bruger dem.

Skulle Kristendemokraterne blive valgt ind i det nye byråd, så vil vores øjne være stift rettet på økonomien og ikke på flotte visioner om nye anlæg.

Mennesker før ting

Med venlig hilsen

Claus Dyhrberg

EU-mærkesag
EU´s vigigste opgaver er at bekæmpe grænseoverskridende miljøforurening og skabe fælles regler for det indre marked.
EU skal fungere som et fælles samarbejds forum for medlemsstaterne og ikke være en ny stat.

Landspolitisk mærkesag
Siden sidste valg har vi gentagne gange været vidende til omsorgssvigt overfor vore ældre og handikappede medborgere. Når mediestormen har lagt sig, er der faktisk ingen der interessere sig mere for disse mennesker. Her mener jeg at vi bør gennemføre et gennemgribende eftersyn.

Lokal mærkesag
At få afskaffet konrol tyraniet i den offetlige sektor, og istedet lægge vægten på at have tillid til, at lærerne, pædagogerne, sygeplejerskerne, social og sunhedshjælperne og alle de andre offentlige ansatte faktisk ved hvad de laver og ikke behøver at udfærdige papir på alt.

Har du spørgsmål du ønsker at stille mig, så tøv ikke med at skrive til mig på mail@clausdyhrberg.dk